Victor Havmann Andersen
Jeg har arbejdet med kunst, fotografi og tryk siden 1999. Mit arbejde bevæger sig mellem det analoge og det digitale fotografi, og jeg arbejder fortsat fra mit eget mørkekammer. Mine billeder er næsten altid holdt i sort-hvid – et bevidst valg, der skærper blikket og åbner for nuancerne i lys, skygge og struktur.
I dag arbejder jeg både med fotografi og kobbertryk, og jeg tilbyder desuden tryk baseret på mange års erfaring med fotopolymer. For mig er fotografiet ikke blot en gengivelse af virkeligheden, men en forlængelse af blikket – et sted hvor det sete langsomt forvandles til noget andet, noget mere sanset og undersøgt.